header image

Er en pensionsopsparing i banken bedre end i et pensionsselskab?

icon_6

Hvis pensionsselskaberne – som tidligere omtalt – tager så store omkostninger og giver så lille afkast, er det så bedre at have pensionsopsparing i banken?

Måske, men pas på hvis de sætter pengene i deres egne Investeringsforeninger!

Berlingske henviser den 25. april 2009 til en række beregninger forbrugerrådet har foretaget: ”En halv million kroner. Så meget risikerer du hurtigt at måtte slippe i gebyrer, hvis du overlader bare halvdelen af en almindelig pensionsopsparing til bankernes investeringsforeninger.”

Det er igen den manglende uafhængighed, der er problemet: ”Når Forbrugerrådet skyder på bankerne, skyldes det, at alle de store investeringsforeninger er ejet af bankerne, og at salget af investeringsforeningsbeviserne typisk foregår i bankernes salgslokale.
Carsten Holdum kalder det lige ud for ’skammeligt’, at bankerne snupper så stor en bid af danskernes pension.”

Læs hele artiklen her: http://www.dinepenge.dk/pension/artikel/invest-foreninger-aeder-toppen-pensionen

Søndagsavisen skriver den 14. april: ”Når et pensionsselskab placerer dine penge i investeringsforeninger og andre fonde, betaler du gebyrer to gange. Det får du bare ikke at vide.”

Hvem skal man tro på? Og hvordan skal man som almindelig opsparer kunne gennemskue, hvad store finansielle koncerner bruge stor energi på at skjule?

Den eneste løsning for at sikre dig den bedste opsparing er at lade en uafhængig rådgiver regne på, hvad der er bedst for dig.

Jeg henviser dig gerne til en eller flere af dem jeg har tillid til.

~ by Jesper Sidenius on april 26, 2009.

Skriv en kommentar