header image

Vindmølleinvesteringens ABC

windmillVindmøller er en konkurrencedygtig investeringsform med attraktiv sikkerhed og afkast. Og som et ekstra plus i denne CO2-fokuserede tid giver bidraget til vedvarende energi også god samvittighed.

 

Som med al investering skal man se sig for, hvilket er baggrunden for dette indlæg.

 

Afvejning

Der er mange forhold at holde op mod hinanden ved vurderingen om, hvorvidt investering i vindmøller er den rigtige investering.

Fordele Ulemper
  • Driftsoverskud hvert år
  • Fast minimumsafregning i 20 år på el betyder, at man har sikkerhed for pris og afsætning
  • Afskrivningsmulighed på 25% i topskatten
  • Ved brug af skattefradrag kan hele indskuddet være indtjent efter 3-4 år
  • Stor politisk opbakning
  • Konjunktur uafhængighed og dermed et fornuftigt supplement til mere følsomme investeringer
  • Ingen hæftelse. Ved indskud af 25-30% af købsprisen er der ingen hæftelse eller formuekrav fra 1. prioritetslån
  • Bundet investering, der kan tage 2-3 måneder at likvidere
  • Driftsresultat er afhængigt af vind mængde
  • Investering sker sammen med 2-9 andre investorer (medmindre man køber møllen alene)

 

 

Tyskland

Det største vindmøllemarked i Europa er ubetinget Tyskland. Politisk er Tysklands mål, at 20% af elforsyningen i 2020 skal komme fra vedvarende energi. Man har derfor lovgivningsmæssigt tilvejebragt de rette investeringsbetingelser ved, at staten forpligter forsyningsselskaberne til at aftale den producerede el til en fast pris 20 år fra opstilling. Dette sikrer en god og stabil indtjening, hvilket er årsagen til, at hovedparten af alle investeringstilbud er i Tyskland.

Afregningspris

Investering i en vindmøllepark kan sammenlignes med en investering i en driftsvirksomhed. Ejers risiko på efterspørgslen – og dermed omsætningen – er stort set ikke til stede. Investor er garanteret en fast afregningspris pr. produceret enhed i en periode på 20 år.

Udviklingen af elpriser

Som man se af grafen er det en realistisk mulighed for at markedsprisen vil overhale den garanterede afregningspris i løbet af 5-10 år.

Dette vil selvfølgelig forøge afkast og eliminerer indtjeningsrisiko når garantien udløber efter 20 år. 

 

 

Pengestrøm

Mange investeringer sikrer ikke investorerne et positivt cash flow (pengestrøm), f.eks. lider ejendomsinvesteringer ofte under dette problem.

For investorer, der har interesse i at foretage diversificering af deres investeringer inden for pengestrømsbaserede investeringer (Cash-Flow), udgør investeringer i vindmøller en attraktiv mulighed, idet afsætningen af el-produktionen fra vindmøllerne er sikret ved lov i Tyskland.

I henhold til det gældende regelsæt er afsætningen af hele el-produktionen i eksempelvis Tyskland og Frankrig sikret til en i forvejen fastsat pris for en periode af op til 20 år efter igangsætningen af vindmøllerne.

 

Ny eller gammel mølle?

Typisk bliver investor stillet med valget mellem en ny og gammel mølle

Ny mølle 2-6 år gammel mølle
  • Garanti for afregningspris 20 år
  • Kun vindstudier, ingen historiske vindresultater
  • 10 års opti-safe garanti fra producenten dækker alle større dele.

 

  • Kun 14-18 år tilbage af 20 års garantien på afregning af el
  • Historik på faktisk produktion
  • Kortere produktionstid betyder, at man skal forvente et lidt højere afkast

 

 

SKAT

Hvis man er på jagt efter investering med skattefordel, er vindmøller absolut den mest effektive med 25% afskrivning i topskatten.

En bred politisk opbakning til vedvarende energi har lovgivet specifikt om de skattemæssige afskrivninger på vindmølleprojekter. Skattereglerne tillader en variabel afskrivning. Der er med andre ord god plads til skatteplanlægning, hvor du afskriver i forhold til din indkomst. Det gør vindmøller ideelle for bl.a. selvstændige eller bonuslønnede med variabel årsindkomst.

Likviditet

Vindmølleprojekter har typisk en positiv likviditet gennem hele perioden, som normalt vil være 20-25 år. Der er altså tale om et positivt resultat på både kort og lang sigt.

Pension

For en topskatteyder i alderen 40-50 år er en vindmølle en ideel pensionsopsparing. En skattefordel de første 3-4 år afløses efter 5 år af en løbende årlig udlodning. For personer med mere end 10 år til pensionsalderen kan udlodningens størrelse opbygges med en ny vindmølleinvestering hvert 4. år.

Uafhængig af konjunktur

Vindmølledriftens uafhængighed af internationale konjunkturer – og faste aftaler om el-afregningen i hele projektets løbetid – er med til at minimere risikoen.

Vindmølleinvesteringer er derfor et godt alternativ eller supplement til aktier og andre konventionelle og mere følsomme investeringer. 

Vind

Den eneste reelle risiko er de vinddata, der ligger til grund for indtægtsbudgetterne. Årsagen er, at hvor alle øvrige forhold kan optimeres, er der intet at stille op, hvis det blæser mindre end forudsat.

Denne risiko imødekommes ved at sikre, at historik fra vindstudier eller nærliggende møller kan give data til at mindske risikoen og øge nøjagtigheden af indtægtsbudgetterne.

Afkast

Afkastet fra en vindmølleinvestering måles som årlige indtægter minus driftsomkostninger. Det skal ligge på 9-10% for at udgøre en ordentlig investering. Bemærk, at man her skal sikre sig, at der er budgetteret konservativt mht. drift og reparation.

Nettoafkastet på den investerede kapital skal ligge på 20-25%

Upside

I løbet af investeringsperioden er der et par forhold, der kan optimere investeringen kraftigt.

Repowering dvs. at man opgraderer vindmøllen til en ny og langt kraftigere mølle.

At elpriserne i løbet af budgetperioden overhaler den garanterede minimumspris. Som det kan ses på grafen er dette meget sandsynligt allerede om 5-10 år og vil forøge indtjeningen dramatisk.

Budgetforudsætninger

En stor risiko, der kan være svær at gennemskue for en ny investor, er, hvilke forudsætninger udbyder har lagt ind for den løbende drift. Specielt genforhandling af servicekontrakten med producenten efter 10 år, hvor nogle udbydere forudsætter en inflationsopskrivning, mens andre, mere konservative udbydere forudsætter en stigning på 30%. Selvom der er mange år til, er det en væsentlig forskel.

Administration

En proaktiv og veludviklet projektadministration med erfaring omkring drift og vedligeholdelse af vindkraftanlæg er forudsætningen for en succesfuld investering.

Konklusion

Hvis man er i markedet for investering og/eller skatteplanlægning, er der ikke mange investeringsområder, der kan matche afkastet, afskrivningsmulighederne og sikkerheden i vindmølleinvesteringer.

360 Wealth kan hjælpe dig til næste skridt!

~ by admin on december 15, 2009.

Skriv en kommentar