• Købt 10% andel af vindmølle svarende til kr 1,95 mill i 2009
• Solidarisk andel af 1. prioritetslån kr 0 (ingen risiko på øvrige investorer)
• Investor har en skattemæssig indkomst på min. kr 630.000 i 2009 (kr 500.000 i 2010)
• Indskud: kr 229.000
• Indskud retur efter 18 måneder
• Akkumuleret løbende afkast i perioden: kr 595.000 (før skat)

Hvis ovenstående virker interessant fx som supplement til pension, hjælper vi gerne med at regne på dine tal.

Kontakt 360 Wealth her

Generelt

Generelt har man forsøgt at harmonisere beskatningen af afkastet fra pension, frie midler og selskabsmidler. Resultatet er, at det er blevet en smule mere kompliceret at beslutte, hvad man skal gøre. Til gengæld falder beskatningen af personlig indkomst (løn/pensioner/overskud af virksomhed) betydeligt, hvilket også vil sige, at belønningen for at spare op via pensionsordninger vil falde.

Negative pensions ændringer fra 2010

• Mindre bundskat, højere topskattegrænse og ingen mellemskat betyder mindre fordel i at spare op i pensioner – dvs. du selv skal betale mere af din opsparing – op til ca. 7,5 %-point.
• Begrænsning i indbetalinger til ratepension på 100.000 kr./år fra 2010 (selvstændige med brug af 30 %-regel dog først fra og med 2015).
• En ekstrabeskatning på 8 % af pensioner over kr. 284.000.

Positive ændringer

• Aldersbegrænsningen for indbetaling til kapital- og ratepensioner er ophørt
• Kapitalpensioner skal først udbetales senest ved 75-77 år
• Der er ikke mere en begrænsning på at ratepensioner først kan udbetales 5 år efter påbegyndt indbetaling

Topskatydere

Der er stor fordel ved i at fjerne al sin topskat i 2009. Du kan spare/tjene ca. kr. 7.500, for hver gang du fjerner kr. 100.000. Det betyder også, at i 2009 er det særlig vigtigt at flytte så meget som muligt over på pensioner, fordi du næste år vil have lavere marginalskat og være begrænset til de i gennemsnit dyrere livrenter (hvis du vil indbetale mere end kr. 100.000/år)

Specielt hvis du ikke har indbetalt tilstrækkeligt til pension, er det nu du skal tage en vigtig beslutning. Det skyldes at det er sidste chance for at fylde ubegrænset op på din pension (indtil din lønindkomst).

Pensionister

For pensionister åbner de nye regler for helt nye muligheder for at spare op. Det betyder, at der kan optimeres på reduktion i modregninger i de offentlige pensioner i højere grad end i dag. Samtidig vil der være øget mulighed for at minimere afkastbeskatningen af formuen gennem brug af den lavere pensionsafkastbeskatning i pensionsperioden frem til 75-77 år (kapitalpension) og frem til 85-87 år (ratepension).

Livrente pension

Livrente kommer i fokus fra 2010 for alle der indbetaler mere end 100.000 kr/år. En livrente pension giver dig en økonomisk tryghed resten af livet uanset om du bliver 70 år eller 95 år. Der er en forsikring, hvor der sker en solidarisk omfordeling af pengene. Dem som lever kortere end gennemsnittet betaler til dem, som lever længere end gennemsnittet.

Så det er et væddemål, hvor du vinder hvis du lever længere end gennemsnittet.

Særskat på pension

Regeringen arbejder på et lovforslag som betyder at alle der har sparet meget op på pension bliver ramt af en 8 % særskat på pensionsudbetalinger over 284.000 kr./år. I alt vil 147.000 personer i alderen 45-59 år blive ramt af særskatten. Det svarer til 17 pct. af alle fuldtidsbeskæftigede i den aldersgruppe.

Årsagen er selvfølgelig at den faldende marginalskat ikke skal give store pensionsopsparer ekstra skattefordele. Man kan dog frygte at særskatten blot er den første af flere tiltag mod dem der har satset på en stor opsparing via pensionsordning.

Konklusion

Skattereformen gør det mindre attraktivt at spare op i skattebegunstigede pensionsordninger, men tilbyder til gengæld række fordele ved at spare op på andre måder.

 Lige nu er 2009 er et særligt vigtigt opsparings år for dem, som enten:

• Betaler topskat
• Ikke har sparet så meget op
• Kun har få år til pension skal udbetales

Du bør derfor få taget din opsparingsstrategi op til revision, hellere i dag end imorgen.

Rådgivning  

Tingene er således blevet mere ugennemskuelige og samtidig vil din rådgivning være afhængig af hvem du spørger. 

Rådgivning på tværs af pension, skat og andre opsparingsordninger er derfor nødvendig og der er præcist det vi tilbyder i 360 Wealth.

Jeg vil derfor opfordre dig til at kontakte os for en uforpligtende analyse af dine muligheder og reserver plads på konferencen om fremtidens pension den 11. november og få eksperternes bud på hvad du kan gøre.

Alternativt hvis man afventer et stigende aktiemarkedet for at forhøje udbetalingen.

Din saldo skifter hele tiden og du kan din aktuelle saldo her.

I følge ATP har de taget højde for dette og porteføljen i SP nu er så likvid, at selvom 75 pct. af SP’s tre millioner kontohavere vælger at hæve deres opsparing i juni, kan SP skaffe likviditeten uden at påvirke markedet.

Endelig har ATP Invest solgt ud af de mindre likvide værdipapirer og placeret dem på bankkonti for at sikre, at SP kan have pengene klar til dig, hvis du vælger at hæve din SP-pension.

Det er derfor sandsynligt at din SP saldo vil være meget stabil i hele udbetalingsperioden.

Undtagelsen er:

• Hvis du har placeret din SP Pension hos en anden forvalter end ATP. Det drejer sig om ca. 300.000 personer.
• Allerede har fået udbetalt hele din SP Pension
• Har en SP-saldo under 100 kr.
• Er udrejst fra Danmark og ikke opgivet adresse.

Alle andre får et brev inden 2 juni 2009.

På en måned er andelen af danskere der vil spare SP pensionen fordoblet.

”Undersøgelsen viser, at der er meget psykologi i vores forhold til penge i øjeblikket. I april ville danskerne forbruge, i maj vil de spare op. Finanskrisen er åbenbart flyttet ind i danskernes bevidsthed. Vi passer på vores penge” siger Bo Chr. Alberg, bankdirektør i Alm. Brand Bank.

epn.dk skriver at de ni milliarder kroner fra SP-ordningen ikke som forventet vil sætte ekstra gang i forbruget læs hele artiklen her.

Strømningerne skifter hurtigt i øjeblikket først ville få hæve deres SP pension, så ville et flertal hæve og bruge pengene, men nu har fornuften vundet – 60% vil hæve men bruge pengene på opsparing eller nedbringelse af gæld.

Hvis man vil ændre sin egen opsparingsprofil, kan det være nyttigt at være opmærksom på hvilke mekanismer, der styrer menneskers (over)forbrug og være opmærksom på i hvor høj grad, dette er relevant for én selv.

Ifølge Danmarks Statistik brugte vi danskere i 2007 gennemsnitlig 104 kr, hver gang vi tjente 100 kr

Nu har to forskere undersøgt, hvorfor danskerne i de senere år har brugt flere penge, end de har tjent.

Konklusionen er, at det bunder i vores sociologiske opfattelse

af os selv. Det vil sige vores indbyggede forventning til vores

livsstil set i forhold til de mennesker, vi sammenligner os med.

”Vores type af forbrug er med til at signalere vores sociale identitet. På den måde er forbrugsmønstre med til at afgrænse sociale grupper i forhold til andre,” siger forskeren Turf Böcker Jakobsen.
Du kan læse en mere dybdegående artikel fra videnskab.dk her på dette link .

Vores relation til omverden er påvirket af vores evne til at få eller gøre de samme ting som vores venner og bekendte. En del af vores forbrug er således ikke impulshandlinger men socialt motiveret handlinger, der driver os til at forsøge at leve op til vores egen opfattede standard.

Omsat til praktik kan man spørge sig selv, hvor meget man køber for sin egen skyld og hvor meget – når man skal være helt ærlig – er en unødvendig iscenesættelse af sig selv. Derfor kunne en overvejelse være at skære sidstnævnte væk og fokusere på det, der giver ægte værdi for én selv og ens nærmeste.

Jeg mindes et relevant citat: ”Vi køber ting, vi ikke har brug for, for penge vi ikke har for at imponere mennesker, som ikke er vores venner.”

Tankevækkende eller hvad synes du?

Juni måned bliver en SP måned!

Alle danskere, der har været lønmodtagere i perioden 1998 til 2003 har en SP-opsparing. Bidraget på 1% af bruttolønnen, er indbetalt til ATP.

ATP administrerede pr. 31.12.2008 43,4 mia. kroner i SP-ordningen fordelt på 2.971.000 personer. Øvrige forvaltere administrerede 5,4 mia. kroner fordelt på 257.000 personer.

I alt er der altså 48,6 mia. kroner i SP-opsparing fordelt på 3,2 mio. personer. Det giver et gennemsnit på 15.055 kroner pr. person.

Umiddelbart ser det ud til, at de fleste danskere lader pengene, stå, men det er en dårlig idé.

epn.dk skriver den 29.04.09: ”Da regeringen valgte at frigive SP-pengene, var målet, at det skulle sende os direkte ud i butikkerne og forbruge. Men hele 62 procent vil ikke røre ved pengene, og 11 procent vil hæve pengene blot for at sætte den ind på en anden pensionsordning.”

Læs hele artiklen på dette link

SKAT af SP pension

· 35% af de første 15.000 kr

· 50% af resten

Mit råd: Hæv pengene uanset hvad!

· Har du dyr gæld så betal den ned

· Er du topskatteyder og ikke brug for dem, så indbetal på ratepension
Hver 10.000 kr bliver til 14.939 kr i pensionsdepotet.

Hvordan gør jeg, hvis jeg vil hæve?

1. Check hvor meget har du på SP ordningen her

2. Afvent brev med blanket fra ATP i maj måned

3. Underskriv blanketten og returnér til ATP

4. Pengene udbetales på din NEM konto 3 uger efter

Hvis SP-opsparingen er flyttet

Omkring 257.000 personer har valgt at flytte deres SP-opsparing til banker, pensionsselskaber og investeringsbanker. De står på separat konti/depot og der er samme muligheder for at få midlerne udbetalt. Du kan dog blive opkrævet et gebyr for udbetaling.

Det er muligt at hæve sine penge frem til 31.12.2009, men hvorfor ikke få det på plads nu!

Derfor skal du vælge et produkt, der passer til din alder, dit pensionsudbetalingstidspunkt og din risikovilje. Det er resultatet af denne sammensætning, der giver de bedste forudsætninger for et højt afkast.
Mit råd hvis du er i tvivl:

1. Afklar hvad du sparer op til og om det nuværende niveau er rigtigt – ellers er det på tide at få justeret  hvis du ønsker frihed til at opretholde en spændende livsstil hele livet.
2. Det er som sagt vigtigt, at du vælger et produkt, der passer til din alder, dit pensionsudbetalings-tidspunkt og din risikovilje.
3. Søg rådgivning fra nogen, du stoler på: Gerne én, der er blevet anbefalet af dit netværk eller som er uafhængige, dvs. nogen uden interesse i, at du opretter eller beholder din pension i et bestemt selskab.
4. Sæt fokus på, at rådgivningen er professionel, uden meromkostninger og uafhængig (fx. pensionsmægler, der ikke har provisions ordning med selskaberne).
5. Skab din egen risikoprofil og spred din opsparing på flere områder: Har du f.eks. allerede en pensionsordning baseret på investering i aktier og obligationer, kan investering i andre aktiver være et godt supplement.
6. Overvej om din pensionsopsparing med fordel kan suppleres med en likviditetsneutral “K/S investering” vha. din topskat. Der findes konjuktur uafhængige K/S investeringer hvis din risikoprofil er lav.
7. Arbejder du aktivt med din gæld? - der er flere muligheder, som forøger din opsparing – men ikke din risiko!

Det gør stor forskel hvordan din pension forrentes
I regne eksemplet her tages udgangspunkt i forrentning af et depot på kun 1 mill kr .

Efter 30 år er der 1,4 mill kr i forskel mellem et årligt afkast på 5 pg 6%.  Forskellen er 5 og 10% er hele 13,1 mill kr.

Kilde: http://aonpc.dk/

Der bliver der løbende skrevet meget om, hvor svært det er at gennemskue omkostninger og afkast – læs gerne med hér:

Berlingske.dk – Mandag den 18. juni 2007 Af Povl Dengsøe

“Så vis dog den pris!

Pensionsbranchen er vel en af de sidst overlevende brancher, der slipper af sted med at skjule prisen på sin vare.

Der hvor jeg kommer fra, kunne man ikke drømme om at betale for en vare uden at kende prisen. Men stort set alle voksne danskere på arbejdsmarkedet betaler tusinder af kroner for at få passet deres pensionsopsparing uden at kende den nøjagtige pris.

Hvor svært kan det være at oplyse en kunde om, hvor meget han har betalt i løbet af et år ? Pensionssektoren beskæftiger de højest uddannede matematikere i landet, aktuarerne, og pengene er jo brugt. Det er kun et spørgsmål om at gøre dem op.

Men hovedparten af pensionssektoren oplyser fortsat ikke et nøjagtigt tal, der omfatter alle omkostningerne. Og når en uvildig ekspert som en pensionsmægler laver regnestykket, lyder der et ramaskrig.“