Hvis man vil ændre sin egen opsparingsprofil, kan det være nyttigt at være opmærksom på hvilke mekanismer, der styrer menneskers (over)forbrug og være opmærksom på i hvor høj grad, dette er relevant for én selv.

Ifølge Danmarks Statistik brugte vi danskere i 2007 gennemsnitlig 104 kr, hver gang vi tjente 100 kr

Nu har to forskere undersøgt, hvorfor danskerne i de senere år har brugt flere penge, end de har tjent.

Konklusionen er, at det bunder i vores sociologiske opfattelse

af os selv. Det vil sige vores indbyggede forventning til vores

livsstil set i forhold til de mennesker, vi sammenligner os med.

”Vores type af forbrug er med til at signalere vores sociale identitet. På den måde er forbrugsmønstre med til at afgrænse sociale grupper i forhold til andre,” siger forskeren Turf Böcker Jakobsen.
Du kan læse en mere dybdegående artikel fra videnskab.dk her på dette link .

Vores relation til omverden er påvirket af vores evne til at få eller gøre de samme ting som vores venner og bekendte. En del af vores forbrug er således ikke impulshandlinger men socialt motiveret handlinger, der driver os til at forsøge at leve op til vores egen opfattede standard.

Omsat til praktik kan man spørge sig selv, hvor meget man køber for sin egen skyld og hvor meget – når man skal være helt ærlig – er en unødvendig iscenesættelse af sig selv. Derfor kunne en overvejelse være at skære sidstnævnte væk og fokusere på det, der giver ægte værdi for én selv og ens nærmeste.

Jeg mindes et relevant citat: ”Vi køber ting, vi ikke har brug for, for penge vi ikke har for at imponere mennesker, som ikke er vores venner.”

Tankevækkende eller hvad synes du?

Juni måned bliver en SP måned!

Alle danskere, der har været lønmodtagere i perioden 1998 til 2003 har en SP-opsparing. Bidraget på 1% af bruttolønnen, er indbetalt til ATP.

ATP administrerede pr. 31.12.2008 43,4 mia. kroner i SP-ordningen fordelt på 2.971.000 personer. Øvrige forvaltere administrerede 5,4 mia. kroner fordelt på 257.000 personer.

I alt er der altså 48,6 mia. kroner i SP-opsparing fordelt på 3,2 mio. personer. Det giver et gennemsnit på 15.055 kroner pr. person.

Umiddelbart ser det ud til, at de fleste danskere lader pengene, stå, men det er en dårlig idé.

epn.dk skriver den 29.04.09: ”Da regeringen valgte at frigive SP-pengene, var målet, at det skulle sende os direkte ud i butikkerne og forbruge. Men hele 62 procent vil ikke røre ved pengene, og 11 procent vil hæve pengene blot for at sætte den ind på en anden pensionsordning.”

Læs hele artiklen på dette link

SKAT af SP pension

· 35% af de første 15.000 kr

· 50% af resten

Mit råd: Hæv pengene uanset hvad!

· Har du dyr gæld så betal den ned

· Er du topskatteyder og ikke brug for dem, så indbetal på ratepension
Hver 10.000 kr bliver til 14.939 kr i pensionsdepotet.

Hvordan gør jeg, hvis jeg vil hæve?

1. Check hvor meget har du på SP ordningen her

2. Afvent brev med blanket fra ATP i maj måned

3. Underskriv blanketten og returnér til ATP

4. Pengene udbetales på din NEM konto 3 uger efter

Hvis SP-opsparingen er flyttet

Omkring 257.000 personer har valgt at flytte deres SP-opsparing til banker, pensionsselskaber og investeringsbanker. De står på separat konti/depot og der er samme muligheder for at få midlerne udbetalt. Du kan dog blive opkrævet et gebyr for udbetaling.

Det er muligt at hæve sine penge frem til 31.12.2009, men hvorfor ikke få det på plads nu!

80% af alle nye boliglån er Flexlån. Årsagen til, at Flexlån er blevet så populær, er som bekendt, at den korte rente i øjeblikket er meget lavere end den lange rente.

Baggrunden er Nationalbankens lave rente. At den lange rente er højere end den korte betyder, at markedet tror at renten på sigt vil stige. Spørgsmålet er, om alle i Flexlån har gjort sig klart, hvilken risiko de løber og hvilke konsekvenser, det kan have.

I december greb regeringen ind og hjalp Flexlånene bl.a. ved at realkreditinstitutterne via bankpakken selv kunne købe mange af de udbudte Flex obligationer. Men hvad sker der næste gang?

Hele artiklen kan læses her

Mulighed

Hvis du alligevel ønsker Flexlån, skal du sikrer dig et par ting:

1. Beslut dig for, om du kan leve med denne risiko

2. Søg uafhængig rådgivning

3. Få gennem vurdering afklaret, om du har risiko for at blive låst i en gældsfælde

4. Fastlæg en exit-strategi

5. Sørg for, at du har daglig overvågning af dit lån

Seminar

Hvis du har fået lyst til at vide mere kan jeg anbefale at investerer to timer i et spændende seminar.

Du vil få del i 15 års erfaring med uafhængig rådgivning om realkreditlån, samt hvordan du har mulighed for at tjene penge på dit lån og effektivt sikre dig mod overraskelser.

Husk, at du som låntager har en interessekonflikt med banken og realkreditinstituttet!

Hver gang du indløser en gevinst, taber andre tilsvarende. Du har derfor brug for uafhængige realkrediteksperter, der udelukkende varetager dine interesser.

Læs mere og tilmeld her: http://www.360wealth.dk/seminar/index.html